De første to dage i denne uge stod på visual merchandiser-leg i vores personalestue i & Other Stories og så lavede jeg kartoffelpizza, hvilket er min absolut favorit. Haps!
Endelig fik jeg lavet min sorte opslagstavle færdig og hængt den op. Det er så skønt endelig at få orden på tingene - smart man lige hurtig kan hænge nye tegninger op og inspirationsbilleder m.m.. Og så fik jeg også sat mine fine arbejdslamper op, som jeg købte for længe siden i min svenske yndlings interiorbutik Granit.
I går fejrede vi & Other Stories 1 års fødselsdag! Jeg havde lavet lagkager og flag. Og om aftenen mødtes vi alle igen til lækker middag og vin. Det var så hyggeligt. Jeg er så glad for at være en del af vores fantastiske team. Bedste job nogensinde!
De fleste af denne weekends vågne timer bliver tilbragt på arbejdet i & Other Stories. For et par dage siden købte jeg denne ring fra & Other Stories nye Co-Lab med den franske smykkedesigner Lara Melchior. Jeg er fan af ringe som er behaglige at have på (nogle man ikke skal tænke over at man har på eller som genere og river tråde ud fra ens tøj ) og så er den bare super fin i sin enkelthed.
I dag spiste jeg frokost udenfor for første gang i år, inden jeg skulle på tegnekursus. Hvor er det dejligt at solen endelig viser sig på himlen.
Små forårsfornemmelser er på vej - jeg fik i hvert fald cyklet årets første cykeltur i solskinsvejr med solbriller på. Så skønt!
Startede ugen ud med en tur til Malmö. Det er virkelig en af mine yndlingsting at gøre. Min lykkepille. Jeg elsker at gå på eventyr i de fantastiske genbrugsbutikker, fika på café med kardemumma- og kanelbullar, besøge min stam Thai-restaurant og tilslut handle lidt svenske favoritting ind i ICA. Derefter stod de næste par dage på arbejde i & Other Stories, kick start på fitness med min nye træningspartner (Hvor er det skønt at komme i gang igen!), brunch med skønne veninder og familiefødselsdag. |